Kjøbenhavns Guldsmedelaug

Guldsmedegården

guldsmedegaarden

Udlejning

Guldsmedegården består af 20 lejemål hvoraf 2 lejligheder pt. er friboliger.
Lejlighederne er fra ca. 50 – 100m2, de fleste er omkring 60m2.
Månedlig ydelse fra 3.200 – 10.000 kr. + vand, varme og fællesomkostninger, bl.a. antenne.

Ejendommen ligger centralt placeret i Gentofte, Kirketorvet 9-15. Der hører diverse fælles faciliteter til lejemålene, heriblandt dejlig have, fælles lokaler til udlån i kælderen, samt vaskekælder. Udlejning forgår fortrinsvis til personer der har eller har haft virke indenfor branchen. Men hvis ingen med denne baggrund ønsker at leje, er der udlejning til alle interesserede.

Når der er venteliste vil personer med branche tilknytning rykke op.

Udlejning og administration af lejlighederne i Guldsmedegården varetages af:

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn
Dr. Tværgade 2A,
1302 København K

Kontakt:
Ejendomsadministrationen
Tlf.: 3312 2717

 

Historie

GULDSMEDEGÅRDEN
Artikel af A. Dragsted i Guldsmede Bladet nov. 1934

STREJFLYS
I anledning af Guldsmedegårdens fem års fødselsdag den 4. november 1934, kunne det måske interessere nogle at erfare, hvorledes et lille Laug har kunnet magte en så stor opgave, som det var at rejse denne statelige gård på Gentofte Kirkeplads.

Håndværkerne har allerede i middelalderen indtaget en smuk stilling, når det gjaldt for at sørge for deres egne. Således var der i Svendborg i det 15. århundrede den bestemmelse, at såfremt en guldsmed blev fattig, skulle han have 12 alen vadmel årligt til klæde af Lauget. Man samlede også ”tidepenge” i datidens laug. I Flensborg bortgav mestrene 6 Penninge og svendene 3 ved påske og Mikkelsdag.

Da Korvianus Sauer døde 1635 gav Lauget 8 Daler til messingbeslag til hans kiste, og ligbærerne fik 2 Daler til en øl.

Fra 1835 var Guldsmedelauget interessant i den nyoprettede Haandværkerstiftelse,der lå i Vester Voldgade på hjørnet af Ny Kongensgade, dér hvor Arbejdsgiverforeningen senere rejste sin røde borg.

At Lauget fik sit eget hus, skyldes daværende oldermand I. Hol, på hvis initiativ Guldsmedelaugets Byggeforening blev stiftet 4. december 1871. Bland de mænd, som sammen med I. Holm tog idéen op, må nævnes I. Kierrumgaard, C. Michelsen, I. Halberstadt, Bernhard Hertz, O.C. Collin, P. Clement. Flere af disse mænd skænkede betydelige beløb, og da Guldsmedelaugets Byggeforening havde bestået i 14 år, var man ejer af henved 20.000 kr. og kunne opføre den påtænkte stiftelse. På en auktion i december 1885 købtes grunden Læssøesgade 13 for en sum af ca. 14.000 kr.

Medens tegningerne blev udarbejdet af arkitekt Bøttger, var grunden udlejet til tømmerplads til tømrermester Kretz, men efter et års forløb kunne man tage fat på byggeriet, som overdroges I.L. Sebelien, og den 13. maj 1887 holdt man rejsegilde. Så gik der endnu nogle måneder og den 11. september fandt indvielsen sted.

Foreningen ejede på det tidspunkt ca. 15.000 kr. i likvide midler. Bygningen med grunden kom til at stå i 71.000 kr., og man måtte derfor optage et byggelån på 30.000 kr. i Privatbanken, hvilket efter bygningens fuldførelse erstattedes med en 1. prioritet på 42.000 kr. til Reierske Fond.

De 18 lejligheder blev foreløbig lejet ud, men efterhånden som foreningen ved modtagne gaver og en fornuftig økonomi blev mere velhavende, overgik flere lejligheder til friboliger. Ved århundredskiftet var således kun 12 lejligheder udlejede, og det sidste lejemål udløb til april flyttedag 1916.

Prioriteten til det Reierske Fond var allerede i 1904 fuldt afdraget, og ejendommen var således ubehæftet, da den i 1929 solgtes for 120.000 kr.

Guldsmedegården er tegnet af arkitekterne Bendixen og Klein og opført af murermester Vilh. Zeltner.

Ved viceoldermand Harald Fischers testamentariske gave blev man i stand til at erhverve nabogrunden, som blev udlagt til have, og derved sikredes den smukke beliggenhed med udsigten mod Gentofte sø.

Det sker ikke så sjældent, at én og anden af Guldsmedelaugets medlemmer tager til Gentofte for at glæde sig over den smukke gård, og det er vel næppe uden et gran af stolthed over at være med i et arbejde, som indadtil skænker de gamle en sikker og fredfyldt alderdom i skønne omgivelser, medens det udadtil viser den frie borgers lyst og evne til at klare for sig og sine.

A. Dragsted