Udstillingen Copenhagen ReArranged viser en helt særlig samling af dansk smykkekunst på ATTA Gallery i Bangkok. Værkerne er kreeret af ni anerkendte smykkekunstnere og består af såvel individuelle arbejder såvel som værker fremstillet ved, at kunstnerne har udvekslet materialer eller elementer med hinanden.
I gruppeudstillingen deltager Kaori Juzu, Malene Kastalje, Mari Keto, laugssøstrene Nanna Obel, Helen Clara Hemsley, Trine Trier, Janne Krogh Hansen, Marie-Louise Kristensen og Annette Dam, som alle på forskellig vis arbejder med konceptuelle udtryk, storytelling og med at udfordre smykketraditioner og brugen af konventionelle materialer.
Udstillingen vises fra den 29. januar 2022.
Følg udstillingen på bla. Instagram, @attagallerybkk
Øverst: Ocean Flower, ring af nylon, 18 karat guld, claysilver, turmalin og akoyaperle kreeret af Janne Krogh Hansen og Trine Trier. Foto: Dorte Krogh.