Guldsmed og ædelstensfatter
Mia Guldberg
Mia har svendebrev som både guldsmed og ædelstensfatter. Hun arbejder hovedsagligt med fatning af sten og med mange års erfaring i fattearbejde er hun en af de bedste på sit felt.
I Danmark har vi en lang tradition for håndværk og formgivning indenfor smykker og sølvsmedekunst. Guldsmedelauget rummer branchens dygtigste fagpersoner, og for at udvikle faget, styrke fagligheden og bygge videre på håndværkstraditionen, tilbyder vi et udviklende forløb i den nye mentorordning for mindre erfarne guldsmede, sølvsmede, smykkekunstnere og designere inden for faget.
Vi har, siden Institut for Ædelmetal lukkede i 2016, befundet os i den uhensigtsmæssige situation, at vi ikke har en videregående kunstnerisk eller håndværksmæssig uddannelse udelukkende med fokus på guld- og sølvsmedefaget, nu bidrager vi med vores kompetencer, så viden og erfaring kan gå videre til nye generationer.
At have en mentor kan være en fantastisk ressource i den faglige og personlige udvikling, ligesom det kan være udviklende og lærerigt, som mentor, at give sin viden videre til et andet menneske.
Foto: Camilla Hey
Med mentorordningen ønsker Guldsmedelauget at bygge videre på guld- og sølvsmedefagets tradition for sidemandsoplæring. Vi ønsker at være med til at skabe en tradition, hvor erfarne og specialiserede mentorer får muligheden for at videregive værdifulde erfaringer, kompetencer og nyttig sparring.
Mentorprogrammet skal bidrage til at udvikle den kunstneriske og håndværksmæssige praksis for udøvende guldsmede, sølvsmede og smykkekunstnere. Derudover skal det styrke fagligheden og udvikle faget i almindelighed.
Mentorprogrammet er tiltænkt nyuddannede der skal etablere sig i en kunstnerisk, designmæssig eller håndværksmæssig praksis, men programmet kan også søges af etablerede guldsmede, sølvsmede og smykkekunstnere, der ønsker at styrke deres profil i en bestemt retning eller ønsker et kompetenceløft.
Guldsmed Jytte Kløve, Foto: Dorte Krogh
Mentorer bliver udvalgt af laugets styrelse, der stræber imod at repræsentere et bredt fagligt niveau, således at der kan søges mentorer der dækker det kunstneriske, det designmæssige, det håndværksmæssige og det tekniske fagområde.
Mentorerne er udvalgt på baggrund af deres særlige kompetencer indenfor deres områder af faget og for deres iver og glæde ved at dele af deres erfaringer.
Mød de syv mentorer for 2026 hér:
For at tilstræbe et effektivt og frugtbart forløb, vurderes sammensætningen af mentor og mentee på baggrund af flere kriterier.
Mentee skal have gennemført en relevant uddannelse indenfor faget og begrunde hvordan mentor og mentororprogrammet kan styrke dennes profil i en håndværksmæssig og/eller kunstnerisk retning.
Mentee skal have lyst til at udvikle sig og trække på erfarne kræfter. Mentee skal være åben for feedback og rådgivning, kunne sætte klare forventninger og mål, naturligvis i samarbejde med mentor.
Mentee bærer selv ansvaret for sit forløb, og forventes at være godt forberedt til alle møder.
Mentorerne er udvalgte på baggrund af deres særlige kompetencer indenfor deres områder af faget og for deres iver og glæde ved at dele af deres erfaringer. Mentorer skal have minimum 5 års erfaring i faget eller anden værdifuld erfaring, have gode kommunikationsfærdigheder og lytteevner, samt evnen til at skabe fortrolighed i samtalen. Mentorerne skal kunne vejlede, rådgive og give konstruktiv feedback.
Det er vigtigt at mentors erfaringer og kvalifikationer matcher de behov for støtte og rådgivning mentee har for at kunne realisere sine mål. Derfor afstemmes forventningerne til forløbet er nøje af alle parter, inden forløbets start.
Foto: Snorre Krogh
Mentorforløbet løber over ca 5 måneder og det foreslåes at der afholdes fem til seks samtaler af 1-2 timers varighed. Hver mentor forventes at have en enkelt mentee i år.
Mentorprogrammet kan søges af nyuddannede der skal etablere sig i en kunstnerisk, designmæssig eller håndværksmæssig praksis eller af etablerede guldsmede, sølvsmede og smykkekunstnere, der ønsker at styrke deres profil i en bestemt retning eller ønsker et kompetenceløft.
Mentorudvalget, der består af en række styrelsesmedlemmer, står til rådighed hvis der opstår spørgsmål undervejs, men det er det er op til deltagerne selv at tilrettelægge forløbet så det passer begge parter.
Mentorerene modtager et honorar for deres indsats. Udgifter i forbindelse med møder og samtaler er for egen regning.
Som udøvende inden for faget kan du søge om at blive ”mentee” og få tildelt et forløb, med én af vores mentorer.
Det gør du ved at udfylde dette ansøgningsskema.
Vi modtager meget gerne kvalificerede ansøgninger fra alle grene af guldsmedebranchen. Hvis der er spørgsmål kan de rettes til laugets sekretariat på mail@guldsmedelauget.dk
Ansøgningsfristen er 16. April 2026.
Foto fra Edith Hegedüs værksted
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller tilgå enhedsoplysninger. Samtykke til disse teknologier giver os mulighed for at behandle data såsom browseradfærd eller unikke ID'er på dette websted. Manglende samtykke eller tilbagetrækning af samtykke kan have en negativ indvirkning på visse funktioner.
Skt. Loye prisen
Om Lauget