Peder Musse 80 år

“Guld og sølv kan jo nogle helt fantastiske ting, som ingen andre metaller kan!” siger guldsmed og laugsbroder Peder Musse, der netop er fyldt 80 år. Når han ser tilbage på et mangeårigt, aktivt virke som en markant guldsmed og smykkekunstner, er der ingen tvivl om, hvilken glæde det har været og stadig er at arbejde med de ædle metaller. “Tænk efter så mange år stadig at kunne finde på et nyt design, der kan glæde verden og sin bærer”, siger guldsmeden, der oftest har elementer af humor og kinetik i sin smykkekunst. Peder Musse har deltaget på utallige udstillinger i ind- og udland og er repræsenteret med en række værker i Statens Kunstfonds smykkesamling, i flere museumssamlinger og fagbøger. Stort tillykke skal lyde fra Kjøbenhavns Guldsmedelaug!

Se mere om Peder Musse her