På Koldinghus kan man netop nu opleve udstillingen Prinsesse af tiden – H.K.H. Prinsesse Benedikte og 75-års Danmarkshistorie, der er en fejring af H.K.H. Prinsesse Benediktes 75 års fødselsdag. Prinsessen er protektor for en lang række organisationer, heriblandt Koldinghus og Laugenes Opvisning. Og netop Laugenes Opvisning formidles gennem nogle af de mange smykker, som er kreeret til håndværkseventet gennem dets 10-årige historie – smykker fremstillet af Laugsmedlemmerne Kasia Gasparski, Malene Helweg-Larsen, Bodil Binner og Charlotte Lynggaard/Ole Lyngaard side om side med smykkeformgiver Birgitte Holmsteen.
Udstillingen, som er kurateret af Thomas Thulstrup – tidligere direktør på Koldinghus og nu direktør for Kongernes Samling på Rosenborg og Amalienborg – kan opleves frem til 3. november på Koldinghus.
Øverst: Halssmykke af Kasia Gasparski, Harem of Topkapi, oprindelig fremstillet til Laugenes Opvisning i 2010. Materialer: 24 og 14 kt guld, sølv, chrysopras, rosa kvarts, serpentin, amazonit. Smykket har været båret af Margrethe Vestager i forbindelse med det tyrkiske statsbesøg i 2014. Ved samme lejlighed blev en kjole syet til smykket til H.M. Dronning Margrethe til lejligheden af skrædderlaugets oldermand og initiativtager til Laugenes Opvisning, Johnny Wichmann. Fotograf: Dorte Krogh.