Kjøbenhavns Guldsmedelaug

Smykkernes By 2019

Logo for Smykkernes By 2019

Når Skt.Loye Prisen 2019 uddeles næste gang den 26. september 2019 ledsaget af udstillingen En dronning værdig på Christiansborg Slot, begynder samtidig aktiviteter i byens værksteder, butikker og gallerier under titlen ”Smykkernes by”.

187 engagerede laugsmedlemmer inviteres til at byde ind – som i 2015 – med særudstillinger, værkstedsbesøg, aktiverende events, “skæve” indslag og andre arrangementer i udstillingsperioden, denne gang med reference til temaet “En dronning værdig”. Og denne gang vil byen blive geografisk opdelt i mindst 3 områder med hver deres 3-dages tidsramme – afhængig af tilmeldingernes fordeling. Hvor det er muligt inddrages lokale offentlige steder, som fx kulturhuse, biblioteker og beslægtede kreative fags foreninger/værksteder.

Lauget inviterer til at gå på opdagelse i København, besøge særudstillinger og de aktiviteter, der igangsættes for herigennem at opleve mangfoldigheden i guldsmedefaget. Aktiviteterne giver besøgende indsigt i branchens utrolige diversitet og øger samtidig synligheden af det enkelte medlem. Der vil være et trykt hæfte med bykort, som skal guide besøgende rundt i områderne – det kommer til at ligge hos Laugsmedlemmerne og udvalgte offentlige steder i København.  Følg også opdateringer her på siden, på Facebook og Instagram fra sensommeren og frem.