De tyske samlere Marion og Jörg Schwandt opbyggede gennem 40 år en unik samling af næsten 1000 danske smykker fra det 20.århundrede gennem opkøb i Danmark og udlandet. I 2013 købte Den Gamle By samlingen, som nu udstilles permanent under titlen Smykkeskrinet. Bogen er skrevet af Jens Ingvordsen og udkom samtidig med åbningen af udstillingen fra forlaget Strandberg Publishing.