Som et blink med øjet fra en uventet kant
Marie-Louise Kristensen er en af Danmarks mest markante smykkekunstnere – en enestående fortæller, der med humor, skarphed og teknisk virtuositet skaber smykker, der både forundrer og fascinerer. Hendes arbejde har været udstillet verden over, og hendes værker er repræsenteret i flere internationale anerkendte kunstsamlinger.
Udover sit kunstneriske virke, er Marie-Louise en passioneret og rutineret underviser, hvor hun underviser blandt andet ved Designskolen Kolding, Kunsthøjskolen i Holbæk og tidligere ved det nu nedlagte Institut for Ædelmetal.
Siden sin afgang fra Institut for Ædelmetal i 2004, har hun udforsket temaer som national identitet, innovation, popkultur og designikonografi – Margueritten, Arne Jacobsen og svanen er alle taget under kærlig behandling i overraskende tableauer.
Produkter/værker